Undergang - Døden Læger Alle Sår og rådden lyd!

Intervju - 09.06.2015 - Skrevet av: Asgeir
Første gang Undergang lå på spillelisten min så var det nærmest som følelsen av å finne Autopsy på nytt. Det var så sinnsikt rått, grovt og jævlig at jeg straks begynte å samle noen tanker om å sende bandet ett intervju. Her er altså resultatet, besvart av D.Torturdöd. Heisann! Kan du kanskje introdusere Undergang for leseren?

- Hej Asgeir og tak for interessen i vores orkester! Vi startede Undergang i juni 2008, efter at jeg havde brygget på riffs i et par år og endeligt følte mig sikker nok i mit guitarspil til at jeg ville kaste mig ud i dødsmetal. Oprindeligt var det meningen at vi skulle være 5 medlemmer i Undergang, men da den oprindelige sanger og bassist ikke dukkede op til de første øvere, rykkede vi andre lidt rundt på instrumenterne og jeg samlede også op på vokalist tjansen.

Vi spillede vores første koncert i september 2008 og gik i ”studie” og optog vores debut album ”Indhentet Af Døden” hen over vinteren 2008/2009. Siden da har vi knoklet løs og udgivet to albums (med vores tredje på vej nu), flere mindre udgivelser og været på turné i det meste af Europa over flere gange, været i Amerika 4 gange og sidste år var vi første gang i Australien og Japan også.
Undergang leverer primitiv og grim dødsmetal, som dengang mor var dreng.


Ja, det har vært noen produktive år på Undergang. Med oppstart i 2008 så har det vært en god strøm av plater og diverse slipp av EPs og Demoer. Hvordan er stemningen nå -like før plateslipp og releasekonsert?

- Alt er fedt her, vi er ved at få de sidste koncerter på plads på vores Europa turné her i juli, hvor vi er af sted i små 3 uger sammen med vores venner i det australske orkester StarGazer. I den kommende weekend tager vi også på en lille turné med det nye lokale Kill-Town band Phrenelith, hvor vi spiller i København, Wolfsburg (Tyskland) og på Aaaaaaargh festival i Szcecin i Polen.
Ellers går der en del tid på at øve op til juli turnéen, da vi øver en 20 sange op, så vi kan lave forskellige setlister hver aften, og der går en del tid med at besvare interviews, da den PR kampagne som vores amerikanske pladeselskab Dark Descent records har skabt en del opmærksomhed på vores tredje album og bandet generelt.

Vi afholder udgivelseskoncert for ”Døden Læger Alle Sår” på den sidste dag på Europa turnéen, når vi vender tilbage til København d.27 juli. Det bliver nok lidt rutinepræget af at vi har været på turné, men jeg tænker at vi spiller lidt flere af sangene fra ”DLAS” til denne koncert.



Lyden på "Døden Læger Alle Sår" er mildt sagt råtten. Hvordan og hvor ble platen spilt inn? Kan du fortelle litt rundt innspillingen?

- Jeg tager bestemt dit udsgan om ”rådden lyd” som et kompliment! Lidt underproduceret og møgbeskidt er generelt lyden der klæder mig kloakrock bedst.
Vi optog ”DLAS” i Earhammer studio i Californien efter vi havde afsluttet en 3 ugers Amerika turné i juli 2014 og havde 10 dage i studiet, hvor vi desuden også boede under optage processen. Greg Wilkinson, som ejer Earhammer studio, har vi kendt fra koncerter vi har spillet i Californiens kystområde, vhor vi altid har kommet godt ud af det sammen og jeg kendte til flere udgivelser der var optaget i hans studie med kanon fed lyd. Så vi snakkede om at prøve noget nyt og jeg kontaktede Greg for at høre om han var frisk på at arbejde sammen med os med optagelser af vores tredje album og heldigvis var han frisk. Så jeg fik arrangeret at vores Amerika turné endte i Californien, så vi efterfølgende kunne smutte direkte i studie og begynde optagelserne, mens vi stadigvæk var i god form fra alle koncerterne på turnéen.

Lidt sjovt, så kom vi til at feste lidt for hårdt aftenen før vi skulle begynde optagelserne, så vi optog instrumentalt hele albummet første dag, men måtte tage det hele om dag 2, da vores præstation simpelthen var rædselsfuld, haha. Men så blev det også bedre og jeg synes at det blevet et rigtig godt resultat og det er klart de optagelser vi har lavet som jeg personligt bedst kan lide. Vi optog alle 3 på samme tid til grundsporet og efterfølgende lavede jeg et par spor guitar mere og til sidst vokalen. Jeg dubber aldrig vokalsporene, da jeg synes af der forsvinder lidt af det organiske ved det.
Efterfølgende fik vi albummet mastereret af Dan Lowndes i Resonance Sound studio i England. Vi havde arbejdet sammen med ham på vores ”Søm Til Din Ligkiste” 7” i 2013 og var glade for resultatet der, så det stod klart for os at det var en tjans vi ville give til ham igen.


Dere har jo også klart å få med Eric Cutler (Autopsy) til å bidra på albumet. Kan du fortelle litt rundt denne linken -og hvordan dette foregikk?

- Ja, den gæsteoptræden er en stor ære for mig og bandet generelt. Autopsy har været mit absolutte favorit dødsmetal orkester siden jeg var ung teenager, så du kan nok forestille dig at der var et stort smil på mine løber da Eric takkede ja til en gæsteoptræden.
Vi har været i kontakt med Autopsy drengene siden vi havde en åbningstjans for dem i New York i 2012, hvilket også var deres første koncert i NY siden starten af 90’erne og Funebrarum og Unearthly Trance spillede også på denne specielle aften. Daryl fra Funebrarum var personen der fik arrangeret at vi kom med i aftenens line-up.

Så, da vi havde aftalt at optage vores nye album i Californien og da Eric bor i samme by som hvor vi optog, jeg spurgte jeg ham om han var frisk på at kigge forbi en dag i studiet og lægge en solo på vores afsluttende nummer på pladen. Det var han heldigvis klar på, men måtte dog aflyse de to gange vi havde fået arrangeret at han skulle kigge forbi, da der var noget sygdom og overarbejde i hjemmet, men han optog så selv efterfølgende et par soli vi kunne vælge imellem, i en vens hjemmestudie. De var alle 4 seje og ret forskellige, vi synes dog selv at vi fik valgt den mest passende og har dog også en alternativ version liggende fuldt mastereret, hvis vi vil udgive den lidt anderledes engang i fremtiden.


Hva er gjort annerledes iforhold til lyd og musikk siden "Indhentet af Døden" og "Til Døded Os Skiller"?

- Taj, umiddelbart har vi egentlig ikke rigtigt gjort så meget anderledes. Vi er nok blevet lidt dygtigere (ha!) musikere siden det sidste album, men opskriften på vores musik har været den sammen siden Undergangs begyndelse. Produktionen er dog lidt anderledes, da det er det første album vi har optaget men en anden end vores ven Morten, som sad bag pulten på de to tidligere skiver. Jeg synes dog kun at det er blevet tungere, hvilket er noget vi prioriterer. Nok til ingens overraskelse.
Måske kan jeg pege ud at jeg har ændret min vokalteknik en smule siden vores sidste udgivelser, da jeg har fundet en måde at synge lidt dybere end tidligere. Naturligvis lige så monotont som altid, så dem der hadede min vokal før, synes nok at den er endnu mere ensformig nu, hehe.
Og så har vi et par kortere numre iblandt også. Hvilket også er grunden til at ”DLAS” har hele 10 numre i sig. Lidt hurtigere leveringer, men mindst lige så syge og ulækre som vores længere hits.



Albumcover på skiva er litt spesielt. Hvem står bak dette designet?

- Omslaget er et som jeg har selv illustreret og det portrættere lyrikken i titelnummeret, som i virkeligheden nok egentlig er lidt personlig og blev kradset ned i en periode i mit liv hvor jeg ikke ligefrem var på toppen, efter en arbejdsskade med ryggen og rod i privaten kolliderede.
Budskabet er vel rimeligt klart; når livets smerte og ligegyldighed bliver for meget for selv stoffer at dulme, er der kun én sidste udvej…



Det er jo mange gode band fra Danmarks musikkscene -men har du noen som fortjener å bli nevnt ut fra dine egne kvaliteter?

- Tja, det er jo nok en smagssag. Der har generelt ikke været så mange danske bands gennem årene der har gjort i videre indtryk på mig, men lidt godt er der da også kommet ud af Danmark siden Merciful Fate, hehe.

Af nye orkestre vil jeg anbefale folk at tjekke Deiquisitor, Pustulation, Ligfærd, Wúrm’s Tongue, Reverie, Mold og for noget mere rocket er jeg ret glad for de nyere lokale orkestre Demon Head og Alucarda.
Af gammel død vil jeg udpege Exhaust og Fallen Angel som værende blandt dem der har været spillet mest i mit hjem.


Vidre festivalplaner eller konserter utover 2015?

- Vi spiller på Metal Magic Festival i Fredericia i DK og på Chaos Descends i Tyskland her på vores Europea turné i juli, ellers er der ingen festivalbesøg i år for os. Udover nævnte to turnéer her i juni og juli, så tager vi til Finland første gang og spiller 3 koncerter i oktober, sammen med Corpsessed og Solothus.
Det er de ting jeg har på bordet pt. For i år, men vi er allerede begyndt at planlægge hvornår vi kan besøge Amerika og Japan i 2016. Nu må vi se hvad der sker.
Ingen koncerter mere nordligt i Skandinavien end Danmark, men vi håber da at gæste Norge en dag, hvis der ellers er interesse i os oppe hos jer. Der har dog generelt aldrig været meget kontakt til eller interesse i os fra lyttere i Norge og Sverige. Det her tror jeg endda er det første interview jeg har lavet til et norsk medie, så mange tak for det!


Siste ord til leseren?

- Tak for at du har kæmpet dig igennem alle mine svar helt her til, jeg håber at det har brugt lidt lys på hvad vi er for nogle kryb og måske at du tør give vores nye album et lyt, når den rammer gaden d.10 juli fra Dark Descent på CD og lidt efterfølgende på 2LP gennem Me Saco Un Ojo records.
Støt undergrunds dødsmetal, køb udgivelserne fra de bands du godt kan lide og gå til de lokale koncerter og få én på opleveren!

Man kan downloade vores to tidligere albums gratis på vores bandcamp og det nye album ryger også op, når vi er hjemme fra Europa turnéen sidst i juli.


Væmmelig hilsen,
- D. Torturdød / Undergang
Juni 2015

www.undergang.bandcamp.com
www.facebook.com/undergangktdm
www.darkdescentrecords.com
www.mesacounojo.com